Mangler du et ekstraordinært indslag til din fest?

Så kan Jens Bjørns trylleshow meget vel være noget for dig. Han er professionel tryllekunstner med over 40 års erfaring bag sig. Han optræder til store og små arrangementer, for børn såvel som voksne – altid med et glimt i øjet og et flot show.

”Kære Jens.
 STOR tak for et flot show i lørdags til Cecilies nonfirmation. Det var elegant og sjovt. Vi fik os en på undreren og en på grineren.
 1000 hilsener – Finn”

Et anderledes trylleshow
Showet består af en blanding af mageløs magi, indfangende indslag og gakkede gags. Jens Bjørn kan fange et stort publikum og inddrage dem i trylleriets verden, når han dukker op og får stemningen til at slå gnister.

Comedy og tryl
Det, der gør netop dette trylleshow til noget specielt, er det særegne set-up. En elektriker, i påfaldende røde overalls, kommer ind ad døren til festen. Hoveder drejes, snakken går og ingen fatter mistanke. Elektrikeren går lidt rundt for sig selv, tilsyneladende fordybet i sit arbejde, og gør mere og mere opmærksom på sig selv. Han forklarer gæsterne, at der er sprunget et vandrør længere nede af gaden, og det betyder, at der nu er fare for overspænding. Han rører ved en stikkontakt og får tilsyneladende et kæmpe stød – men så begynder det sjove.

Et spektakulært show med interaktive momenter udfolder sig for øjnene af publikum, og det er en oplevelse, som vil blive svær at glemme.

“Tusind tak for en virkelig god optræden hos os. Jeg talte med et par kolleger bagefter, der særligt roste set-uppet – det var først efter 10 minutter, at de helt havde forstået, at det vitterligt var meningen, at der skulle komme en optrædende elektriker… Din optræden gav lige præcist det, der var meningen: Et godt smil, lidt forundring og en rigtig god stemning – en god måde at gå på juleferie på!”

 boern  tryl_med_boern